Sjællands Badminton Kreds   

          
            Oprettet den 23. september 1934

 

  

 


 




 

Kurser

Er du interesseret i at blive dommer bedes du straks kontakte et af SBKr’s dommerudvalgsmedlemmer.
Vi opfordrer klubberne under SBKr – især dem der gør brug af dommere – til at være aktive i søgningen efter potentielle emner til dommergerningen.
Det skal bemærkes at klubber, der spiller i DH turneringen eller afholder åbne turneringer bliver idømt bøder, hvis klubben ikke har en dommer.

  • Dommerkurser
    Ethvert medlem af DBF – der er fyldt 16 år - kan gennem sin klub tilmelde sig et af kreds/distrikt arrangeret dommerkursus.
    Kurset indeholder bl.a. en gennemgang af spillereglerne samt vejledning for baneofficials.
    Kurset afsluttes med en skriftlig prøve. Man skal derefter i 1 sæson praktisere som dommeraspirant med et efter kredsens skøn tilfredsstillende resultat for at kunne benævnes dommer.
  • Kredsdommerkursus
    Kredsdommere autoriseres efter at have gennemgået et kursus, afholdt af kreds/distrikt i samarbejde med DBF’s Dommeruddannelsesudvalg, og efter at have bestået såvel den afsluttende teoretiske (skriftlige), som den praktiske prøve med et tilfredsstillende resultat.
    Den praktiske prøve skal gennemføres både som dommer og som servedommer.
    Kurserne afholdes i forbindelse med åbne seniorturneringer af kategorien Mester-/A-række.
    Dommere, der har virket i mindst 2 år, udover 1 sæson som dommeraspirant kan tilmelde sig kurset.
  • Forbundsdommerkursus
    Kredsdommere, som ønsker at erhverve autorisation som forbundsdommer, skal gennemføre såvel en skriftlig som en mundtlig prøve på engelsk i det krævede pensum (engelske spørgsmål/engelske besvarelser). Endvidere skal kursisterne gennemføre praktiske prøver som dommer og som servedommer med tilfredsstillende resultat.
    Kurset afholdes i forbindelse med Danish Open.
    Det fordres at kursisterne har et så stort kendskab til det engelske sprog, at han/hun uden besvær kan løse enhver tænkelig opgave i badmintonregi, og desuden føre en samtale på engelsk med spillerne.
    Til dette kursus kan alene indstilles kredsdommere, som har virket i mindst 2 år, og som af deres dommerleder skønnes egnet til indstilling. Endvidere kan indstilling foretages af det af DU nedsatte bedømmerudvalg gennem kredsens dommerleder.

Kontakter

Sjællands Badminton Kreds
c/o Anders Hebo
Nellikevej 10
3450 Allerød
Tlf.: 23 34 71 65
email: sbkr@sbkr.dk

Holdturneringsadministration:
Ulla Maltesen
Timorvej 4
3400 Hillerød
Tlf.: 48 26 52 20
email: holdturnering@sbkr.dk

Udviklingskonsulent:
Kim Christrup
Tlf.: 20 29 90 00
email: kich@dbf-badminton.dk